tirsdag den 16. august 2011

Nedtælling...



Om bare et par dage går turen til sydens sol og sommer. 12 dage i en lille ferie lejlighed på Kreta (hvor DMI lover 25-30 grader den næste uge). Jeg glæder mig - rigtig meget, men gruer lidt for selve turen. Vi har været ude og rejse med Elliot nogle gange (til Sydafrika og Italien), men det er altså noget andet at skulle rejse med to små børn. Vi må i princippet have tre kufferter med, men hvordan gør man lige det, med to børn og også gerne to klapvogne?? Det gør man ikke, har vi besluttet - det er ikke fysisk muligt. Så den ene klapvogn er droppet, Olivia må op og hænge i bæreselen og så har vi fundet vores "gamle" backpack rygsæk frem og må i den grad begrænse os i vores oppakning. Men når først vi er fremme, er jeg sikker på at det bliver fantastisk...



2 kommentarer:

  1. Lige til info vil jeg sige at der ved nogle flyselskaber er tilladt at have klapvogne med udover sin almindelige bagage.. Og god tur til Kreta! Vi var der sidste sommer og det er en helt fantastisk ø.. Læg specielt mærke til deres vejskilte.. De skyder til måls efter dem så nogle gange er der ikke mange cm skilt tilbage..

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det bare lækkert. Vi har en tendens til altid at pakke for meget, både til os selv og til pigerne, når vi tager på ferie. Så det er simpelhen kunsten at begrænse sig du skal have for øje. (Efter jeg ved ikke hvormange tur til Spanine, har jeg stadigvæk ikke lært det)
    Håber I får en rigtig godt tur.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...