fredag den 7. september 2012

Ny skole og store huse

Denne uge har stået på indkøring i den nye børnehave/skole, det har ikke været nemt. Især Elliot har haft det svært. Det er ikke nemt at starte et helt nyt sted, hvor man ikke taler samme sprog som alle de andre. Hver dag er gået bedre end den forrige og jeg er stolt af min to dejlige børn.
 
Nu venter en velfortjent weekend, der står på en tur i biograften med Elliot og middag alene med min mand en af dagene. Mine svigerforældre er nemlig på besøg og har været helt fantastiske. De har været med til at hente Elliot og Olivia og har hygget og leget med dem om eftermiddagen, mens min mand har været på arbejde og jeg har ordnet andre praktiske gøremål. Der er også blevet tid til et par hyggelige frokoster med dem i ugens løb, hvilke har været dejlig.
 
Oven i alt det andet er den store boligjagt også gået i gang. Der er rift om de gode huse for der er mange der flytter til lige nu, så de ryger hurtigt. Vi har set en del og også forelsket os i et par stykker og i går gav vi et bud på et af dem og afventer nu svar fra udlejeren.
  
 
På vej til første skole dag.
 
 
Elliot nyder den dejlige legeplade på skolen.
 
 
Et af de huse vi har forelsket os i, det er dog ikke det vi har budt på.
 
  

1 kommentar:

  1. Ja, det kan ikke være nemt for en lille dreng der næsten lige har lært at mastere det danske sprog, og så at blive sat tilbage med at ingen forstår ham og han ikke forstår hvad der bliver sagt. Heldigvis plejer børn at være rimlig hurtig til at komme efter det med sproget.

    Det bliver da også noget af en omvæltning fra lejlighed i københavn, til en virkelig stor kasse - spændende at se hvad I ender med at få.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...