søndag den 8. januar 2012

Alene hjemme


Efter alt for mange dage med sygdom og en sløj søn fastklisteret til skødet, er jeg i dag og de næste 2 dage alene hjemme. Min mand er ude at rejse, tog af sted i går morges kl 5 (!!) og for ½ time siden har mine søde svigerforældre hentet både Elliot og Olivia til to dages besteforældrehygge.

Der er ikke noget værre end når ens børn ikke har det godt og man er villig til at gøre alt (ALT) for at gøre sygedagene bare lidt mere tålelige for dem - men nøj det er altså også hårdt arbejde, især når man  selv er sløj og de små lige har været hjemme på juleferie i 10 dage.

Så jeg er lykkelig for at begge unger endelig har det lidt bedre og for at mine svigerforældre er så søde at tilbyde at passe dem et par dage og jeg GLÆDER MIG til to dage helt alene, hvor jeg kan få sovet igennem om natten og forhåbentligt blive nogenlunde frisk til Elliot og Olivia kommer hjem igen på tirsdag, for min mand kommer først hjem på lørdag, så det ville være dejligt med bare lidt overskud - som må siges at have været en mangelvare de sidste mange, mange dage...

Som I kan se er der p.t. legetøj over det hele i stuen (og det er helt bevist at det er det og ikke køkkenet, vasketøjskurven eller børnenes værelse jeg har taget billede af) og planen er at give hele lejligheden en ordenlig omgang - på et tidspunkt - for lige nu sidder jeg bare og nyder stilheden i min sofa, helt alene...

3 kommentarer:

  1. Nogen gange er det altså også rart at lade rodet flyde og så bare sætte sig ned og slappe af.
    Jeg er desværre ikke så god til det selv for jeg har hele tiden den dårlige samvittighed i røret, der fortæller mig, at jeg burde komme i omdrejninger ;o)
    God bedring :)

    SvarSlet
  2. Nyd roen...det er skønt at få ladet batterierne op engang i mellem;)

    SvarSlet
  3. Nej,hvor lækkert. Nyd det!!! Jeg elsker når jeg får nogle dage for mig selv.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...