tirsdag den 12. april 2011

Dåbsforberedelser #2

Jeg elsker mit køkken, især når jeg har tid til at hygge mig derude uden dårlig samvittighed (det vil sige, når far er hjemme til at hygge med ungerne), men mit kærlighedsforhold er lige nu på vippen til at udvikle sig til det modsatte. Jeg har nemlig i skrivende stund, ikke mindre end 4 kg (mini) frikadeller liggende i fryseren, 50 pølsehorn og så mange kys (marengs) rundt omkring i køkkenet, at jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af dem. Alt sammen lavet i går eftermiddag og her til formiddag Forude - altså senere på ugen, venter bagning af diverse kager, samt dåbskage - Jeg har nemlig besluttet at der skal være kagebord og ikke "bare" dåbskage til gæsterne på søndag. Kagerne glæder jeg mig til at bage, det hygger jeg mig rigtig meget med, men tanken om at skulle lave aftensmad her til aften, var meget lidt tiltalende, så det blev til en rugbrødsmad og ja, en enkelt frikadelle til far og Elliot, jeg sprang over...

3 kommentarer:

  1. Hold da ferie du har hænderne fulde. Det lyder bare rigtig lækkert det hele(mums kagebord). Og ps. kan jeg godt forstå, at du sprang frikadellerne over, man har ingen appetit når man har stået i køkkenet det meste af dagen.

    SvarSlet
  2. Hej Pernille,
    tak for kommentar på min blog:-) Det lyder da til at blive den skønneste barnedåb, jeg håber i får en fantastisk dag, uden for meget gråd i kirken:-)

    Kh Ninna

    SvarSlet
  3. Der er heller ikke nogte i vejen med en rudbrødsmad engang i mellem.
    Det er godt nok noget af et projekt du har gang i. Glæder mig til at høre mere om de kager der skal på kagebordet.
    Håber I får en god dag på søndag.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...