onsdag den 8. august 2012

Afsked...

Der har været stille på bloggen de sidste par uger, jeg har nemlig alt for meget at se til. Om bare en uge flytter vi til Kenya og de sidste uger er gået med at tage afsked med alle de mennesker vi holder af og kommer til at savne og med at ordne et hav af praktiske ting. Børnene er stoppet i børnehave og vuggestue og vores ting er nu endelig delt op i dem der skal blive og dem der skal med.

I morgen skal vi ordne de sidste praktiske ting og pakke de 3 kufferter vi skal have med til de første to måneder.

Fredag kommer flyttefirmaet og pakker alle vores ting ned.

Fredag aften, henter vi ungerne som de sidste to dage er blevet passet af deres bedsteforældre og tager i sommerhus de sidste fire dage inden vi onsdag flytter til Kenya og begynder et helt nyt liv.

De sidste par uger har stået på afskedsfest, afslutning i børnehave og vuggestue, hyggelige venindemiddage og frokoster, hyggedage med ungerne, legeaftaler og en masse planlægning og praktiske udfordringer.




Afskedsfest i vores dejlige sommerhus for en stor del af vores venner. En dejlig dag, der blev lige som vi havde håbet på.



Sidste legeaftale med en af Elliots bedste venner.


Der er blevet skrevet afskedsbreve til alle Elliots venner, men billeder, en lille tegning eller perleplade og en frankeret kuvert med vores nye adresse på, så Elliot kan få en hilsen eller tegning fra sine venner den første tid i vores nye land og på den måde holde kontakten til dem han holder af.


Elliot og Olivia delte kager ud sidste dag i vuggestuen og børnehaven, men små afrikanske dyr på.






Og vi har haft nogle dejlige dage i city og her på Frederiksberg med ungerne.



2 kommentarer:

  1. Åhhh kæreste Pernille, jeg bliver helt rørt over at se og læse dette indlæg. Det må være så svært at skulle tage afsked med alle dem i holder af, børn som voksne. Men så den anden side glæder i jer sikkert også helt vild til det nye.
    Jeg håber at vi her i blokland ikke skal tage afsked med dig, men får lov til at følge med på sidelinjen.
    Knus

    SvarSlet
  2. Det blir vel nok spændende for Jer! Men det er også en rørende tid I er igennem nu, men jeg er sikker på der venter Jer Jeres livs oplevelse og heldigvis kan man jo altid sige goddag til DK igen!

    KH

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...