fredag den 22. juni 2012

Der ud af...

De sidste mange dage har i den grad stået i sommerhusets tegn. Jeg havde håbet på at være nået så langt, at vi ville kunne sove deroppe i weekenden, men det tager tid at male, køre i IKEA og samle møbler.

Vi har lang vej endnu, men det bliver godt - rigtig godt! er så vild med vores skønne lille sommerhus, det er en helt vild følelse at køre det sidste stykke, af den snoede skovvej og ind på vores grund. Jeg får en lille smule hjertebanken hver gang og må lige nive mig selv i armen, for hvor er det vildt at det er VORES - VORES fantastiske sommerhus!


I går fik vi samlet den fine køjeseng, som jeg har været på jagt efter længe. Den er kun 160 cm lang, for ellers ville den ikke kunne være i den lille værelse.


Mit evighedsprojekt (eller sådan føles det) første række er færdig, de to midterste har kun fået knaste lak og sidste har fået første omgang grunder - puha lang vej endnu. Børnenes værelse og den lille gang er færdig. Nu mangler vi at lave køkken - heldigvis et IKEA køkken der bare skal have skiftet fronter.


Og se lige her. Vi har - til trods for at vi har to børn - en meget lille bil, en SWIFT som vi er  glade for. Og i går voksede min kærlighed til vores skønne bil altså lidt. Den kunne nemlig rumme intet mindre end. Mig og min mand. 1 køjeseng, 4 stole, fronter til et helt køkken, og en hel pose med alt muligt småt fra IKEA. - se det kan godt være at det er en lille bil, men den kan altså noget, som de fleste andre små biler ikke kan...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...