tirsdag den 6. marts 2012

Dejlig dag...



Hele familien har været hos lægen i dag og blive vaccineret, nu er min mand og jeg færdige for denne gang, men ungerne skal stikkes hele to gange mere inden vi tager på "studietur" til Kenya om små tre uger.

Efter lægebesøget kom ungerne i vuggestue et par timer, manden tog på arbejde og jeg tog en tur ind til byen og fik ordnet nogle småting og kunne ikke stå for fristelsen for at tage lækre cupcakes fra AGNES med hjem.

Da jeg hentede ungerne var vi en tur i Frederiksberg Have med lidt brød til ænderne og tog derefter en tur på legepladsen, jeg elsker at det er begyndt at blive lysere og varmere, så man kan være mere ude. Normalt er ungerne ikke til at hive med hjem fra legepladsen, men i dag kunne jeg lokke med cupcakes.

De næste tre dage står den på arbejde, heldigvis er både Elliot og jeg færdige med vores penicillinkur og har det meget bedre, så jeg håber at jeg kan prøve at gå frisk på arbejde i morgen og resten af ugen...

1 kommentar:

  1. De cupcakes ser nu også rigtig gode ude. Spændende med studietur til Kenya - det glæder jeg mig til at høre mere om.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...