Bryllupsdag



Hjertevandmelon til morgenmaden

I dag er de 3 år siden min mand og jeg sagde ja til hinanden og til at dele resten af livet. I dag er det også 8 år siden af vi kyssede hinanden første gang og blev enige om, at vi gerne ville kysse meget mere på hinanden fremover. Siden vi blev gift den 4/4 2008 har vi fået to skønne børn, som nu får størstedelen af de kys vi deler ud af. Der er sket meget på de tre år  vi har æret gift,  i det hele taget, men især med tosomheden, som jo siden er blevet til tresomhed og nu firesomhed. Jeg elsker mine børn og vores dejlige lille familie og alt det det indebærer (på nær lortebleer, for lidt søvn og opkast), men jeg savner også nogle gange tosomheden og kærestetid (og også egotid for den sags skyld) DERFOR skal der gøres et nummer ud af at vi har bryllupsdag, også selvom det er på en kedelig mandag. Vi får ungerne passet af min søde veninde, som endnu ikke selv har børn og derfor syntes det er superhyggeligt (det er bare guld værd) og så skal manden og jeg ud og spise lidt go mad og dele en god flaske vin. Jeg glæder mig til at kunne sidde på en restaurant og kigge ham dybt i øjnene (kan ikke huske hvornår det sidst er sket - kan næsten ikke huske hans øjenfarve), der er dømt ingen børnesnak (en klassiker som faktisk er lidt plat, men også nødvendig). Og så glæder jeg mig til, at vi kan holde hinanden i hånden hele vejen ud og hele vejen hjem - mine hænder plejer nemlig at være optaget af et barnevognstyr, en indkøbspose eller en barnehånd - utroliget som man kan savne de mest banale ting en gang imellem. Og når så vi kommer hjem og slukker lyset og kysser hinanden godnat, vil jeg sikkert fortryde at vi delte en HEL flaske vin (efter to graviditeter og to ammeperioder, stort set i træk, er man vel lidt ude af træning) men jeg vil også glæde mig over at jeg har haft en hel (voksen)aften uden lortebleer og at jeg jo altid kan sove når jeg bliver gammel...