tirsdag den 29. januar 2013

Min have

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, har den tidligere ejer af vores nye hus virkelig gjort meget ved haven, når det kommer til blomster. Nu mangler vi bare lidt bærbuske og at få gang i køkkenhaven.


Hortensia - en af mine yndlingsblomster


Gul er ikke lige min farven med de her er smukke, især når kolibrierne sværmer om dem


Jeg elsker den store rosmarin der står midt i det store bed, bruger fra den flere gange om ugen




Den store Aloe Vera


Dejlige peberfrugter i baghaven




Vores store bananpalme


Den spæde start til vores køkkenhave gulerødder, squash, løg og tomater

fredag den 25. januar 2013

Ny køkkenhave


Jeg har før første gang i mit liv fået en have - det er fantastisk! Den tidligere ejer af huset har gjort et godt stykke arbejde når det kommer til blomster i haven, men når nu vejret er så godt det meste af tiden og det ikke sådan lige er til at få fat i økologiske grønsager, så giver det så meget mening også at have en køkkenhave. Så nu skal jeg til at lære hvordan man gør. Har allerede fået plantet lidt men tænker det er en god ide at have styr på hvad jeg laver.

onsdag den 23. januar 2013

Skovtur i Nairobi


En af de ting jeg savner rigtig meget her i Nairobi (ud over vores venner og familie) og som jeg blev mindet om da vi var hjemme på juleferie, er at kunne gå en tur.

På Frederiksberg boede vi lige ved siden af Frederiksberg have og gik flere gange om ugen ture i og omkring parken.

Her køre man til alt, man går ikke. Afstandene er store og det er ikke alle steder det er sikkert at gå. Men her i weekenden var vi ude og gå en tur i en dejlig (og sikker) skov der ligger lige midt i Nairobi og tæt på hvor vi bor. Det kunne godt blive et mere eller mindre fast weekends-udflugt-mål og også et sted jeg kunne besøge selv i løbet af ugen. mange løber der eller køre på mountenbike, hvilke stedet er oplagt til.

tirsdag den 22. januar 2013

Lidt krea


Der har ikke været meget tid til at være kreativ siden vi er flyttet til Kenya. Jeg har dog fået syet gardiner til det meste af huset og indrettet en masse, men hyggekrea har der ikke rigtig været plads til - på nær denne flagranke som jeg fik syet lidt før jul.

Ideen har jeg fundet et sted her i blogland, man kan ikke huske hvor. Flagene var en ekstra gave til min søde veninde som havde fødselsdag mellem jul og nytår og hun blev heldigvis glad for dem.

Om bare 4 uger fylder Elliot år og planen er også at få syet en til ham inden da. Den er dejlig nem at lave, bare lidt forskellig rødt stof og rødt og hvidt kantebånd.



fredag den 18. januar 2013

Året der gik - del 2
























Anden del af 2012 bød på en ny start for vores lille familie. I midten af august landede vi nemlig i Nairobi for at starten en ny tilværelse her. Det har ligget i kortene længe at vi skulle bo en årrække i Afrika, min mands firma arbejder nemlig udelukkende med projekter i Østafrika og for at undgå alt for mange rejsedage for min mand og tid væk fra familien, blev beslutningen taget om at flytte til Kanya for at have mere tid sammen som familie og for at give os selv nye udfordringer og ikke mindst nye eventyr.

De første 3 måneder boede vi i en møbleret hotellejlighed, hvilke var en god måde at starte på for os, så var der nemlig tid til at køre Elliot og Olivia ordentlig ind i deres nye børnehave og til at lære vores nye lokalområde at kende uden at skulle tænke på hus, have og andre praktiske ting. Vi har også haft god tid til at se os omkring i smukke Kenya. Vi har set masser af dyr og smukke strande.

I midten af oktober fik vi nøglen til vores nye hus. Det er første gang jeg prøver at bo i hus (ud over vores sommerhus). Jeg har hele mit liv boet i lejlighed og det her er noget helt andet. Når man har små børn og vejret er godt størstedelen af året, giver det så meget mening at kunne leget og hygge i sin egen have. 

Der har været mange udfordringer ved at flytte til Kenya, både før og efter selve flyttedagen. Det meste fungere på en maget anden og langsommere måde hernede og det skal man vende sig til. Når det er sagt har vi haft en bedre opstart end vi kunne have ønsket os. Børnene er nu fladet helt til og både de og vi er begyndt at få venner hernede, hvilke betyder rigtig meget. 

I midten af november havde vi et vennepar fra Danmark på besøg, det var rigtig dejligt at se dem og at vise vores nye land og hverdag frem. Året afsluttede vi med en tre uger lang juleferie i Danmark hvor vi delvist boede i vores dejlige sommerhus og delvist i min søde venindes lejlighed. Vi havde god tid til at mødes med venner og familie, men slet slet ikke nok.

2012 har været et fantastisk år, det har været fyldt med oplevelser og udfordringer, men det har også været fyldt med mange frustrationer og et stort afsavn.




tirsdag den 8. januar 2013

Året der gik - del 1















   


2012 har været et hektisk år for vores lille familie. I starten af året satte vi vores lejlighed til salg og så  sluttede min barsel og jeg var tilbage på pinden for en kort bemærkning. I februar var min mand og jeg på en forlænget weekend tur til Washington og så fyldte Elliot 3 år, hvilke blev fejret med den sidste store familiefødselsdag i vores dejlige lejlighed på Frederiksberg. I marts var det min tur til at fylde år og jeg holdt traditionen tro tøsefødselsdag for mine søde veninder, denne gang med Afternoon Tea og bobler. I marts var vi også på "studietur" til Kenya for at finde børnehave til ungerne og et midlertidigt sted at bo. Turen blev afrundet med en dejlig ferie ved vandet. I foråret startede Elliot i børnehave, jeg var en tur i Rom med min søde veninde og så fandt vi efter en del søgen det helt rigtige sommerhus. Sommeren startede med slutningen på en meget langt kapitel for mig. Efter 12 år på samme arbejdsplads stoppede jeg den 1. juli på mit arbejde og brugte de næste to måneder på at sætte sommerhus i stand, gennemgå, sortere og tage stilling til alle vores ting og på at tage afsked med alle dem jeg holder af. Vores lejlighed blev solgt og så stod sommeren på hele to afskedsfester, en for familien og en for vores venner, den ene hos mine svigerforældre, den anden i vores dejlige sommerhus. Den 10. august kom den store container og alle vores ting blev pakket ned og sendt til Kenya og vi flyttede 5 dage i sommerhus, inden vi den 15. august pakkede vores 3 kufferter, 2 autostole og 2 håndbagager og flyttede til Kenya.


mandag den 17. december 2012

Dansk jul






Vi har været 4 dage i Danmark nu og nyder vore lille sommerhus som er blevet varmet og pyntet op, så har nu er skønt og rart at være. Det er dejligt at være "hjemme" igen og at være tæt på venner og familie. Jeg elsker dansk jul, sne, kulde og hygge...

søndag den 9. december 2012

Hurra for nemme løsninger

Hvor er det skønt med nemme løsninger især når man ikke lige kan få alt det man plejer og når ungerne alligevel er små og en smule utoldmodige. Min svigermor har haft pebernødekrydderi med fra Danmark og så er det jo ingen sag at julebage.
 
Denne advent er blevet fejret som vi altid gør, men hyggelig morgenmad og gaver fra nissen (om søndagen til alle i hverdagen kun til ungerne). Efter morgenmaden og et bad tog ungerne med min mand og deres farfar på safari og jeg har haft dagen for mig selv til at træne, sole mig i haven og ordne en masse praktiske ting. Her er juleferien nemlig begyndt for ungerne, hvilke betyder at de er hjemme sammen med mig mandag til onsdag i næste uge, så der får jeg travlt med at julehygge med dem. Onsdag aften flyver vi hjem til Danmark og lander torsdag morgen i Kastrup til kulde og måske sne - jeg glæder mig!

 
 
 
 
 

tirsdag den 4. december 2012

Så er det tid igen

 
I vores lille familie er vi så glade for daddelkugler at det nu er blevet en fast ting, at vi laver dem op til jul i stedet for havregrynskugler. De smager dejligt og er super sunde.
 
Faktisk var min opskrift på dadelkugler det første indlæg jeg lavede her på bloggen for snart to år siden. Meget er sket siden, men opskriften holder stadig.
 
Dadelkugler 25-30 stk.:
 
100 g mandler
120 g dadler uden sten
50 g rosiner (gerne lyse) 
20 g kokosmel
1 tsk. kanel
2 tsk. god kakao (f.eks valrhone)

Det nemmeste er at lave dem i en foodprocessor, men sådan en har jeg ikke, så jeg lavet dem i en "hakkemaskine" der høre til min stavblender. Jeg starter med at blende mandlerne til mel og hælder det op i en skål. Så blænder jeg dadler, rosiner, kanel og kakao sammen og kommer kokosmel og så meget af mandelmelet som maskinen vil ta' i. Resten af mandelmelet ælder jeg i med hænderne. Til sidst triller jeg massen til kugler og ruller dem i kokosmel.
 
De er bedst efter et par timer på køl.
 
 

søndag den 2. december 2012

Pip pip..

Der er langt mellem indlægene for tiden. Jeg syntes tiden flyver af sted. Vi har haft venner på besøg fra Danmark hvilke var dejligt og super hyggeligt. Vi tog på en forlænget weekend sammen til Mount Kenya mens de var her, hvor vi havde god tid til at hygge, se dyr og så prøvede jeg at ride for første gang med min søde veninde. Helt fantastisk oplevelse at ride ved foden af Mount Kenya og komme helt tæt på dyrene.

Nu er mine svigerforældre på besøg og om bare 11 dage tager vi hjem på juleferie. Jeg glæder mig, både til at komme hjem til lidt julestemning i sommerhuset, dansk mad og måske sne, men ikke mindst til at komme hjem og se mine skønne veninder, for nøj hvor jeg savner dem.

Vi har fuldt program mens vi er hjemme og der er dømt råhygge alle dagene så det kan kun blive godt :)

 
 
 
 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...